Arkikon logo hvid
4305
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-4305,stockholm-core-2.3.3,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.6,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

En del af Arkikon

Arkikon har i 35 år leveret specialiseret rådgivning inden for komplekst og teknisk byggeri. Vi tænker helhed og sammenhæng i alt, hvad vi laver, for at opfylde nuværende behov uden at bringe fremtidige behov i fare. Vores team består af arkitekter, ingeniører og konstruktører, fordi det netop er samspillet mellem vores forskellige kompetencer, der gør, at vi kan levere løsninger, hvor teknik, æstetik og funktion smelter sammen.

 

Skal du være med? Se vores aktuelle opslag herunder eller send en uopfordret ansøgning til arbejdsliv@arkikon.dk.

Aktuelle opslag

Samtaler afholdes løbende.

Udtalelser

Johan Grimsæth, Arkitekt
“Det er en stor fordel, at vi sidder flere fagligheder sammen. Uden ingeniører og konstruktører kan alt flyve – og alt kan ikke flyve.”

Halit Aslan, Konstruktionsingeniør
“Tværfagligheden gør arbejdet som konstruktionsingeniør mere overskueligt. Koordineringen og projekteringen af konstruktioner bliver meget fleksibel, når den kan foregå hen over skrivebordet med arkitekten.”

John Bach Mikkelsen, Bygningskonstruktør
“De forskellige faggrupper bidrager med hver deres faglighed, og vi supplerer hinanden med vores forskellige kompetencer. Det skaber synergi. Resultatet er et bedre byggeri og en hurtigere og billigere projektering.”

Costanza Angeloni, Tidligere praktikant som arkitekt
“Hos Arkikon arbejder alle sammen, og ingen fagligheder eller arbejdsopgaver bliver gjort vigtigere end andre. For mig er skønhed subjektivt, og derfor er arkitekturen i sig selv ikke nok. Det kræver tværfaglighed og samarbejde på tværs at opnå et værdifuldt projekt.”

Emil Nørremose, Tidligere praktikant som konstruktionsingeniør
“De store tekniske projekter er ikke noget, vi har haft på studiet, så det har givet en forståelse af, hvad en konstruktionsingeniør skal tage højde for i projekteringen. Det har været interessant at projektere teknisk byggeri, hvor sammenspillet mellem de bærende konstruktionsdele og forsyningsanlægget er altafgørende for en optimal løsning.”

Kasper Lind Tornbjerg, Tidligere praktikant som bygningskonstruktør
“Jeg har arbejdet med alt mellem himmel og jord. Lige fra en lille tilbygning til udbudsmaterialet på et stort varmeværk.”