Sådan arbejder vi #2

Sådan arbejder vi #2

08/01-2019

Jeg forventer, at vi kan byde ind på større opgaver og blive mere konkurrencedygtige, nu hvor Smærup & Wessman er blevet en del af Arkikon. Kunderne vil helt sikkert mærke det store spænd, vi får, at vi har andre kompetencer i huset og kan byde ind på andre typer opgaver – fx mere industribyggeri, som jo er Arkikons speciale.

Idet vi samler ingeniører og arkitekter under samme tag, får vi hurtigere de tekniske kompetencer ind over projekterne og får disponeret pladser, kørselsveje, varmesystemer m.m. fra starten. Det giver en bedre og kortere projektering og et optimeret byggeri, der er både nemmere og billigere.

Jeg ser det kun som fordele, både for kunderne og os. Og har vi bygherrer som hellere vil benytte deres egne rådgivere, så kan vi jo også det.
Vi går fra at være fem til at være 24 medarbejdere, det bliver en spændende overgang, tror jeg - og godt at komme med i en projektgruppe og få flere kolleger at sparre med."

John Bach Mikkelsen, bygningskonstruktør