3730
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-3730,stockholm-core-2.2.8,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-8.7,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.6.0,vc_responsive

Jeg drømmer om at arbejde med bæredygtig arkitektur

Bjarke er det, han selv kalder for en “atypisk praktikant.”

 

“Jeg er ikke uddannet arkitekt endnu, jeg søger optagelsesprøven her i foråret, så jeg er i praktik hos Arkikon for at lære en masse, inden jeg forhåbenligt starter på arkitektskolen til sommer.”

 

Selvom han på en måde er i praktik for at snuse til arkitektfaget, er han er allerede stensikker på, at det er den vej, han skal.

 

“Jeg elsker den kreative branche. Jeg vil ikke kunne sidde på kontor og arbejde med tal en hel dag. Og så drømmer jeg om at arbejde med bæredygtighed – hele genbrugstanken, hvor man får gammelt til at se nyt ud, den driver mig.”

 

Genbrug og miljø fylder også meget for Bjarke privat.

 

“90% af mit tøj er genbrug, og så har jeg været vegetar det seneste halve år. Jeg er af den generation, hvor jeg mener, at vi er nødt til at tænke på miljøet, så jeg vil gerne gøre en forskel.”

 

Udover livsstilsændringen, så har det seneste halve år også budt på en del udfordringer for Bjarke.

 

“Jeg har været på højskole, hvor jeg kom på et strikkehold, uden at jeg kunne strikke. Her sad jeg sammen med 20 piger og skulle strikke en lyserød sweater. Nu kan jeg strikke, og så har jeg anskaffet mig en symaskine, så jeg kan komme igang med at sy genbrugstøj om til nyt.”

Bjarke Svane Enevold
Praktikant





Dato

26. januar 2021