Arkikon logo hvid
3821
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-3821,stockholm-core-2.3.3,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.5,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Jeg blev meget interesseret i den her tværfaglighed og mangfoldighed, som Arkikon rummer

På en gåtur på Fornæs Strand fik Camilla øje på Arkikons fyrtårn, og det fangede hendes interesse, så hun gik hjem og researchede.

“Jeg blev meget interesseret i den her tværfaglighed og mangfoldighed, som Arkikon rummer. Arkikon arbejder helhedsorienteret med deres projekter og har fokus på at inddrage alle relevante aktører i projekterne på de rette tidspunkter i processen – og det passer rigtig godt med den måde, jeg arbejder på.”

 

Camilla har en kandidat i oplevelsesøkonomi, og hun skal efter eget udsagn være Arkikons blæksprutte.

 

“Jeg skal være med til at understøtte tegnestueteamet i et væld af forskellige opgaver. Arkikon arbejder primært med teknisktunge byggerier, og her kan jeg bidrage med en formidling af projekterne fra et lidt andet perspektiv – og fokusere på, hvad det er for en oplevelse, der ligger bag. Jeg kommer med en analytisk og strategisk tilgang, der er godt blandet med den praktiske og kreative.”

 

Hun er netop flyttet tilbage til rødderne i Grenaa.

 

“Djursland er virkelig et dejligt og roligt sted, der giver mig god energi, så jeg er rigtig glad for at være tilbage.”

 

Privat elsker Camilla naturen, og så kan hun godt lide at være aktiv – lige nu bliver det til coronavenligt rytmegymnastik i stuen.

 

“Jeg har ret fascineret af flotte og naturskønne områder og udforsker gerne nye steder. Derudover er jeg tidligere springgymnast og kan godt lide at holde mig i form. Aktiviterne skifter lige pt efter humør og muligheder – det kan være løb, yoga eller rytmegymnastik i stuen.”

 

Camilla Steenfeldt Andersen
Markedskoordinator

+45 20 48 78 44





Dato

10. marts 2021