3789
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-3789,stockholm-core-2.3.2,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.0,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

 

Det er spændende at anvende matematikken og fysikken i bygningsrelaterede projekter

 

Emil er uddannet ingeniør med speciale i bærende konstruktioner. Uddannelsens praktikforløb brugte han ved Arkikon, og vi er nu så heldige, at han fortsætter som en fast del af teamet. ”Jeg havde en super praktik og tid som studentermedhjælper, hvor jeg virkelig blev set som en del af teamet. Så, da muligheden bød sig, var jeg ikke i tvivl om at fortsætte.”

 

Ingeniørvejen var ikke et åbenlyst valg for Emil til at starte med. Hans store interesse for matematik og fysik har dog gjort det til et valg, han ikke har fortrudt. ”Det er spændende at kunne anvende matematikken og fysikken i bygningsrelaterede projekter i praksis.”

 

”At have en faglig kunnen, som jeg kan bruge på noget så konkret som byggebranchen, er virkelig fedt. Matematik og fysik kan man arbejde med på utrolig mange måder. Også måder der ikke indebærer noget håndgribeligt. Men på den her måde får jeg lov at være med til at sætte beton og mursten i verden.”

 

Emil er oprindeligt fra Nyborg på Fyn, men den fynske accent har han for længst lagt på hylden. Han er uddannet skiinstruktør og har arbejdet et halvt år i Østrig og Japan. Emil er fornuftig men også lidt af en vovehals, da han i Japan tog skiene på nakken, gik op på en vulkan for derefter at stå på ski ned i krateret. ”Jeg havde dog lavineudstyr og provianter med, hvis der nu skulle ske noget uventet.”

Emil Nørremose
Konstruktionsingeniør

+45 48 80 26 68





Dato

17. februar 2021