4904
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-4904,stockholm-core-2.3.2,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.4,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

En professionel bestyrelse og et værdiskabende samarbejde

7. juli 2022

 

For fire år siden tog vi et aktivt valg om at etablere en bestyrelse og styrke Arkikon som en professionelt ledet virksomhed.

 

Vi så værdien i at udvide ledelsen med dygtige erhvervsfolk, som ikke arbejder med virksomheden til hverdag, men som i stedet kan se markedet, virksomheden og dets potentiale med andre øjne – og den værdi ser vi stadig.

 

Vores bestyrelse består af bestyrelsesformand Søren Elisiussen og bestyrelsesmedlem Mie Engholm Dohn. De har begge fokus på virksomhedens udviklingsproces. Hvor Søren er skarp til at udnytte vækstpotentialer og sikre kvaliteten, sætter Mie fokus på forandringsledelsen og trygheden i ændringerne. De supplerer hinanden godt og understøtter vores i forvejen tværfaglige ledelseskreds.