Arkikon logo hvid
2266
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-2266,stockholm-core-2.3.3,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.5,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Digitalerisering og automatisering
giver bedre projekter

 

Henrik er uddannet bygningskonstruktør og IKT-koordinator. I sit arbejde bruger han sin praktiske erfaring med 10 år som murer og en tidligere baggrund som grafisk layouter.

 

”Der er en lige linje fra mine tidligere job som grafisk layouter, til murer, til dét jeg laver i dag. Jeg har en praktisk erfaring, som gør, at jeg har forståelse for, hvordan tingene foregår ude på byggepladsen og hvordan det materiale, jeg udarbejder, bruges derude”.

 

Kombinationen af de tidligere faglige håndværk var det, der fik Henrik til at vælge uddannelsen som bygningskonstruktør, og Arkikon er et perfekt match til Henriks profil.

 

Arkikon arbejder i høj grad med digitalisering af projekterne – blandt andet BIM-projektering, IKT-koordinering, Virtual Reality og visualiseringer – og i et tværfagligt fællesskab, der både betyder bedre og ikke mindst hurtigere projekter. Det passer Henrik rigtig godt.

 

”Digitaliseringen af arkitektfaget er utrolig spændende, og der ligger en masse muligheder i at automatisere og digitalisere processerne, så vi får bedre resultater. Vi får billigere og bedre projekter, og de går hurtigere, fordi vi forsøger at optimere processerne, f.eks. ved at automatisere gentagelses-tastearbejde og dermed reducere fejlraten.”

 

”Det er nemt at få input og sparring fra egne og andre faggrupper, fordi det hele foregår in-house. Vores projekter bliver bedre, fordi vi kan tage fat i hinanden lige, når vi har behovet. Vi kan tænke flere ting igennem med det samme og realisere projekterne hurtigere – og bedre.”

 

Henrik er typen, der springer ud i ting, og det sker altid med et smil på læben. Af gode historier i bagagen har han blandt andet et road trip til Kos med to andre gutter i en gammel Kadett, hvor anlægget var dyrere end bilen.

Henrik Rasmussen
Bygningskonstruktør

+45 81 40 51 07





Dato

5. november 2020