4500
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-4500,stockholm-core-2.3.2,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.0,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

 

Fysikken bag det hele - mekanikken og de kræfter, der skal optages - er enormt spændende

Janin, der kommer fra Kiel i Tyskland, har boet i Danmark de sidste 2,5 år, hvor hun i dag læser på 5. semester på ingeniørstudiet i Aarhus. Hun er undersøgende og nysgerrig, og så brænder hun for unikt byggeri. ”Jeg har altid drømt om at bygge trætophuse, fordi jeg synes, det er interessant, at det både skal være stabilt og følge træets bevægelse. Dem bliver der bare ikke bygget så mange af i Danmark, men jeg er stadig vild med byggeri. Fysikken bag det hele – mekanikken og de kræfter, der skal optages – er enormt spændende.”

 

På ingeniørstudiet har Janin valgt linjen bygningsdesign, fordi hun ud over bygningens kræfter også er vild med det kreative. Hun ser, at bygningen kan få merværdi gennem arkitekturen, og derfor har det været vigtigt for hende at finde et praktiksted, hvor arkitekturen er en stor del af arbejdet. ”Arkikon er et mindre sted, hvor man kan sidde side om side med arkitekterne og have et tæt samarbejde på tværs af faglighederne.”

 

”Jeg synes, det er fedt, at Arkikon arbejder med industrielt byggeri, da det er varierende projekter og meget anderledes fra ’standarden’. Jeg glæder mig bare til at prøve at være med til nogle rigtige projekter, og se hvordan det hele foregår.”

 

Det er ikke kun i ingeniørfaget, at Janin er vild med udfordringer og unikke projekter: ”Jeg har trænet med landsholdet i voltigering i 2,5 år og arbejder som akrobatiktræner i forbindelse med forskellige camps i Tyskland. Men nu er jeg begyndt at klatre hos Boulders i Aarhus.”

 

Janin Brandt
Praktikant som konstruktionsingeniør





Dato

8. februar 2022