3790
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-3790,stockholm-core-2.2.7,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-8.7,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.6.0,vc_responsive

Tværfagligheden giver et godt arbejdsflow, da man kan springe nogle led over

 

Kasper var ude som arbejdsmand i sit sabbatår, hvor han fandt ud af, at vejen som bygningskonstruktør, nok var den, han skulle gå.
“Det, som driver mig i faget, er, det der twist fra tanke til når man bygger noget, det er bare sjovt.”

 

Arkitekter, konstruktører og ingeniører sidder side om side hos Arkikon, og det var med til at afgøre, at det var stedet, han skulle i praktik på 6. semester på bygningskontruktøruddannelsen.
“Tværfagligheden giver et godt arbejdsflow, da man kan springe nogle led over, og vi kan lære meget af hinanden. Vi har forskellig viden og synsvinkler, som vi kan bruge fra hinanden,” siger han.
“Her er en rigtig god stemning, og det er mit indtryk, at alle vil hjælpe hinanden. Så jeg er sikker på, at jeg kommer til at lære en masse og får bygget en masse viden på det, jeg kan i forvejen.”

 

Kasper er sportsligt anlagt og elsker at træne og være aktiv, men han holder også meget af at sidde ved computeren og spille favoritspillet FIFA, hvor han holder med yndlingsholdet Manchester City. Selv siger han, at han er født i en forkert tidsalder, når man tænker på, hvad hans favoritmusik er. Det er nemlig ikke nutidigt musik, der gør ham glad i låget.
“Jeg er vild med 80’er musik. Det gælder alt fra Africa med Toto til Michael Jacksons utallige hits.”

 

Kasper Lind Tornbjerg
Bygningskonstruktør





Dato

17. februar 2021