4871
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-4871,stockholm-core-2.3.2,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.0,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

 

Jeg har altid gerne ville designe og kreere

Mads Emil er uddannet civilingeniør med speciale i energi og indeklima. Vejen dertil var ikke ensrettet, men det er med sikkerhed i stemmen, når han fortæller, at han er endt det rigtige sted. ”Jeg har altid gerne ville designe og kreere. Jeg troede faktisk, at jeg skulle være arkitekt, og jeg nåede endda at starte på arkitektskolen. Jeg følte bare, at der manglede noget mere konkret, som jeg kunne regne på, for at få funktionen til at hænge sammen med formen.”

 

Det har han nu som VVS-ingeniør hos Arkikon, hvor interessefeltet for både arkitektur og tekniske beregninger ses som en værdifuld kombination – og interessen er ikke svær at få øje på. ”På arkitektskolen blev jeg endda kaldt ingeniøren, imens jeg på ingeniørhøjskolen blev kaldt arkitekten.” Nu venter projekterne og opgaverne som VVS-ingeniør, og Mads Emil ser frem til at gribe dem.

 

”Min drøm må være at komme til at sidde som rådgiver i den tidlige designfase og yde en god rådgivning for kunderne, der får det hele til at hænge sammen. Og så kunne det være fedt at være med til at udvikle arbejdsprocesser og beregningsmetoder i samarbejde med mine kollegaer.”

 

Nysgerrighed og nørderi sker ikke kun i arbejdsregi. Mads Emil har nemlig en hobby inden for motorsport og en drøm om sin egen racerbil. ”Jeg har kørt med fjernstyrede biler på konkurrenceplan, siden jeg var teenager. Jeg kan godt lide farten, mekanikken og at nørde med det, og nu drømmer jeg om at kunne gøre det i fuld skala.”

 

Mads Emil Bisgaard
VVS-ingeniør

+45 28 73 96 89





Dato

14. juni 2022