Arkikon logo hvid
5460
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-5460,stockholm-core-2.3.3,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.5,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

 

Når projekterne udvikler sig, gør jeg også

 

Peter er uddannet bygningskonstruktør og har brugt de sidste 10 år på at udvikle sig inden for feltet. Ved at arbejde hos forskellige, større rådgivningsvirksomheder har han fået stor erfaring med projektledelse og projektering – og det er noget af det, han tager med videre til arbejdet hos Arkikon. ”Jeg kan godt lide, når opgaver ikke altid er ens. De må gerne udvikle sig – for når projekterne udvikler sig, gør jeg også. For mig er det vigtigt at samle op, så jeg får de nye erfaringer og kompetencer med mig videre.”

 

Interessen for faget har Peter ikke fra fremmede. ”Min far er tømrermester, så jeg er bogstavelig talt vokset op med et tømrerfirma i baghaven. Der har jeg altid rendt rundt, og det var der interessen kom for alle de ting, der lå bag ved det, der blev lavet hos min far. Så jeg er nok lidt ”skadet” af mit ophav.”

 

”Jeg kan godt lide at løse udfordringer. Jo flere ting, der spiller ind, jo sjovere er det. Og det er nok også derfor, jeg er havnet, hvor jeg er. Hos Arkikon bliver der arbejdet med tekniske byggerier, hvor der er mange forskellige faktorer, der spiller ind. De grænseflader og udfordringer, der følger med det, er enormt spændende.”

 

Peter er bosat i Aarhus men har sine rødder i det Nordvestjyske. Det mærker man i hans rolige gemyt, der kommer ham til gode i en travl hverdag som både bygningskonstruktør og far til to. Når hverdagen skal brydes, nyder han at tage på skiferie med familien. ”Jeg har boet og været skiguide i Norge et par år, og jeg nyder at kunne komme afsted med min familie nu.”

Peter Jensen
Bygningskonstruktør

+45 92 92 41 48





Dato

23. maj 2023