4953
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-4953,stockholm-core-2.3.2,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.0,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

 

Jeg vil gerne beholde så mange arkitektoniske værdier som muligt gennem konstruktionsarbejdet

Simon er en af ingeniørpraktikanterne, der skal være en del af vores team i efteråret. Til dagligt læser han på 5. semester på ingeniørstudiet i Aarhus, hvor han har valgt linjen bygningsdesign – et valg, der har stået lysende klart for ham siden gymnasiet. ”Jeg vil gerne beholde så mange arkitektoniske værdier som muligt gennem konstruktionsarbejdet.”

 

Den realistiske vinkel på et projekt og et tidligt tværfagligt samarbejde er vigtigt for Simon, da det skaber fokus på, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden allerede fra start. ”Det fedeste for mig er den tidlige proces, hvor du som ingeniør har noget designmæssigt at sige. Der, hvor designkrav og bygningsfunktioner kortlægges, og vi skal finde ud af, hvordan konstruktionerne skal være for at leve op til det.”

 

”Hos Arkikon ser jeg muligheden for at lære meget om det designmæssige fra bygherre, fordi vi kommer med fra starten af projekterne. Derudover virker det til at være meget ’down to earth’ på grund af virksomhedens størrelse, hvor jeg kan prøve en masse af og opleve arbejdet som ingeniør. Forhåbentlig kan jeg få teorien og arbejdet mere under huden.”

 

Arbejdet som ingeniør er bare én af de mange oplevelser, som Simon jagter. Når han holder fri, søger og samler han nemlig oplevelser og gode øjeblikke. ”Jeg vil gerne ud at opleve noget. Det kan være alt fra ferier og forlystelsesparker til forskellige turer med vennerne.”

 

Simon Årsvold
Praktikant som ingeniør





Dato

18. august 2022