Arkikon logo hvid
4982
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-4982,stockholm-core-2.3.3,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-9.6,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

 

Jo bedre du projekterer, jo bedre bliver kvaliteten

Tobias er uddannet bygningskonstruktør fra VIA University College i Aarhus og har erfaring med konstruktørfaget fra en arkitekttegnestue i Aarhus. Han har en baggrund som tømrer og nåede at arbejde fem år i faget, inden han besluttede sig for at læse videre. ”Jeg har egentlig vidst i lang tid, at jeg gerne ville læse videre. Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om arbejdet, der ligger bag det, som jeg har gået og udført som tømrer.”

 

Tobias interesserer sig for de byggetekniske løsninger på et projekt, og så er han virkelig optaget af arbejdet med Revit og BIM. ”Jeg har en rimelig udpræget ordenssans, og jeg kan godt lide kombinationen af de to ting, så man kan få projekteret noget på en ordentlig måde, der ikke giver problemer på sigt.”

 

”Jeg vil gerne blive endnu skarpere inden for BIM, for jo bedre du projekterer, jo bedre bliver kvaliteten i sidste ende. Det er sværere at overse ting, hvis du har det hele modelleret op inden. Der er noget fedt ved at få lavet en model så detaljeret, at det kan blive et arbejdsredskab for bygherre.”

 

Det er ikke kun programmer, som Tobias nørder. Siden han var seks år gammel, har han nemlig dyrket brydning. Interessen har han fra sin far, og lige siden han blev introduceret for sporten, har han ikke kunnet slippe det. Her er det rigtigt, hvad man siger – øvelse gør mester. ”Jeg har tidligere været på Landsholdet og med til både EM og VM. Det har givet mange gode oplevelser og rejser til lande over hele verden. De sidste fem år har jeg været skadet, men jeg fik mit comeback i år, hvor jeg vandt DM.”

 

Tobias Fonnesbek
Bygningskonstruktør

+45 44 12 04 27





Dato

8. september 2022