3987
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-3987,stockholm-core-2.2.8,non-logged-in,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-8.7,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_over_content,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.6.0,vc_responsive

Vi hjælper Byggeskadefonden med eftersyn af støttet boligbyggeri

16. juni 2021

 

I januar blev Arkikon udvalgt til at udføre 1- og 5-års eftersyn af støttet boligbyggeri for Byggeskadefonden. Efter sommerferien går vi i gang med vores første opgave via rammeaftalen, hvor mere end 200 familieboliger i Aarhusområdet står klar til 1-års eftersyn.

 

”Kvalitetssikringen af et byggeri er en væsentlig del af projektgranskningen. Vi gennemgår samtlige faser i byggeprocessen og dokumenterer, om projektet opfylder de aftalte krav, om der er svigt i projektet, eller om der er løsninger, der med stor sandsynlighed vil medføre et svigt.” – Bo Brøgger Rasmussen, Arkikon

 

Hos Arkikon er kvalitetssikring en del af alt, hvad vi laver, og derfor ser Bo en klar rød tråd mellem rammeaftalen og måden, vi arbejder på:

“Vi sætter en stor ære i, at det vi leverer, er kvalitetssikret og gransket, så byggeriet ikke kun skaber værdi her og nu, men også mange år frem. Derfor er det en rammeaftale, der passer godt til Arkikon, og det er et stort skulderklap for os at indgå sådan en aftale.”

 

Vi er stolte af aftalen og glæder os til at påbegynde arbejdet på den anden side af sommeren.