Energianlægget på Aarhus Ø

Energianlægget på Aarhus Ø inddrager byen og byens liv

Aarhus Ø er en helt ny bydel, der er planlagt samlet fra starten. En af de bærende tanker har været at undgå, at teknikanlæg og forsyningsinstallationer skæmmer bybilledet. Energianlægget på Aarhus Ø er bevis på, at tekniske byggerier kan tilføre arkitektonisk værdi til byen uden at dominere omgivelserne.

Aarhus vokser. Byen breder sig mod nord, vest og syd, udover markerne. Men byen vokser også mod øst, mod havet. På de tidligere havnearealer er der gennem en årrække skudt en helt ny bydel op. Aarhus Ø.

”I de her år udvider Aarhus sig ved fortætning, som på Aarhus Ø. Det betyder, at vi skal tænke helt anderledes, når vi bygger tekniske anlæg,” indleder Lasse Sørensen, der er afdelingsleder for Forretningsudvikling hos AffaldVarme Aarhus under Aarhus Kommune Teknik og Miljø.

ET LEVENDE HUS DER ER EN DEL AF BYEN
”Der sker meget på Aarhus Ø, og derfor ville vi skabe et hus, der er en del af byen – et levende hus, hvor den statiske teknik udstilles for offentligheden sammen med processerne, i stedet for at det lukker sig om sig selv,” fortæller Lasse.

Han supplerer med nogle eksempler: ”Fra fortovene kan man kigge direkte ind teknikbygningen og se de pumper og vekslere, som driver Aarhus grønne fjernvarme rundt i byen. Man kan også se de innovative havvandvarmepumper, som fortæller en helt ny historie om forsyningen i Aarhus – den hvor vi er på vej mod energi uden skorstene. Fra fortovet kan man se ned i karret, hvor havvandet kommer ind og skaber en innovativ varme til aarhusianerne. Man kan også se skraldesuget og alt det andet, der er nødvendigt for at en by kan fungere, men som man sjældent ser.”

REALISERING AF ET AMBITIØST OG GENNEMARBEJDET PROJEKTOPLÆG
Arkikon har været ansvarlig for at føre projektoplægget ud i livet, fortæller Lars Thyboe Thorsen, arkitekt hos Arkikon.

”Konceptet og de arkitektoniske tanker var klart, da vi overtog oplægget fra bygherrerådgiveren. Med COWI som totalrådgiver har vores opgave været at realisere projektet og være tro mod de oprindelige tanker. Rambøll har været bygherrerådgiver og udarbejdet et ambitiøst og godt grundlag for projektet, hvor arkitekturen har fået en rolle, og man har haft ambitioner om at inddrage byen og byens liv i huset,” siger Lars.

PÅ SAMME TID EN BÅDE UNDERSPILLET OG ÅBEN ARKITEKTUR
Varmeværker er typisk et af de mest markante, tekniske byggerier. På Aarhus Ø har det derfor været et stort ønske at underspille bygningens fremtoning af hensyn til bydelens øvrige arkitektur.

”Arkitektonisk er energianlægget en fin bygning med en fin detaljering. Huset åbner sig markant mere op end mange andre af den her slags byggerier, men uden at bygningen råber for højt i forhold til omgivelserne. De tanker møder vi ikke ret tit,” konstaterer Lars anerkendende om projektet.

INDUSTRIBYGGERI MED HØJ, ARKITEKTONISK KVALITET
Tankerne og visionerne bag det ambitiøse projekt falder fuldstændig i tråd med Arkikons DNA, nemlig at industribyggeri ikke bare handler om at pakke teknik funktionelt ind – den arkitektoniske del vejer mindst lige så tungt.  

”Vi kan rigtig godt lide at arbejde med industribygninger. Fordi de skal rumme så meget teknik, har de nogle helt andre rumligheder, end man normalt arbejder med. Vi vil gerne skabe bygninger, der afspejler processerne der foregår inde i huset, samtidig med at vi forholder os til omgivelserne,” siger Lars.

Han uddyber: ”Industribyggeri skal ikke bare være rationelt, det må gerne have høj, arkitektonisk kvalitet, så byggeriet giver noget tilbage til byen og landskabet. Det er vores opgave at trække så meget kvalitet som muligt ud af opgaven, industribyggeri er ikke bare hyldevarer.”

HAR BRUG FOR ARKITEKTER TIL TEKNISK BYGGERI
Lasse er enig i Lars synspunkt. Teknisk byggeri står i en brydningstid, hvor der er brug for at tænke anderledes rent arkitektonisk, en tendens han ser blive endnu mere udtalt fremover.

”Vi har tradition for at bygge tekniske anlæg ud fra praktiske overvejelser med teknikken i fokus. Pænt byggeri, men ikke arkitektoniske perler. Nu skal vi tænke anderledes og bygge tekniske anlæg i beboelsesområder, hvor jordarealerne er dyre, og hvor byplanlæggere og stadsarkitekter stiller store krav til, hvad der bliver bygget på grundene,” siger Lasse.

Han konkluderer: ”Vores meget tekniske tilgang kommer til at blive udfordret, og vi skal indstille os på, at vi får brug for arkitekter på en anden måde, end vi har i dag. Vi er kommet rigtig godt fra start med det nye energianlæg på Aarhus Ø.”