Medarbejder - Per Foldager

Vis oversigt

Per Foldager
Mobil +45 30 80 85 83
pf@arkikon.dk

• Projektering
• BIM-modellering / IKT
• Bygningskonstruktion
• Byggestyring og byggeledelse
• Kalkulation
• Sikkerhedskoordinator



Per Foldager – bygningskonstruktør

Bindeled mellem byggeriets aktører

Per Foldager er bygningskonstruktør med mange års erfaring som murer, som han trækker på i sit arbejde med at styre byggeprocessen. Han har indsigt i de praktiske processer ved et byggeri og god kontakt til folkene på byggepladsen. Nøgleord for ham er samarbejde og sparring på tværs – både i forhold til byggefolk, entreprenører, arkitekter og ingeniører.

”Som bygningskonstruktør er du bindeled mellem de andre aktører og holder sammen på projektet, så du skal kunne multi-taske og bevare overblikket. Du ved aldrig, hvad dagen bringer – og du skal kunne træffe hurtige beslutninger, så projekterne kan komme videre. Der står jo en entreprenør på en byggeplads, som skal videre.”

Per tegner og modellerer projekterne i 3D. Visualiseringer giver et helt andet indtryk af byggeriet end en stregtegning og gør det nemmere at formidle overfor kunder og samarbejdspartnere.

”Med en 3D-model kan du også komme mange problemer i forkøbet, før du sætter gang i det endelige byggeri. Du kan få nogle streger på et stykke papir til at blive levende gennem dine 3D-tegninger.”
I det hele taget har digitaliseringsdelen og IKT-siden med standardisering af mappestrukturer og tegningsnumre Pers store interesse.

Per sidder på vores kontor i Randers og har tidligere været en del af Smærup & Wessman, som blev en del af Arkikon i efteråret 2018.