Medarbejder - Toke Bonde

Vis oversigt

Toke Bonde
toke@arkikon.dk

Projektering

BIM-modellering

Bygningskonstruktioner



Toke Bonde, Bygningskonstruktør, Praktikant

Der opstår en særlig dynamik hos Arkikon

Toke er i praktik som bygningskonstruktør hos Arkikon i efteråret 2020.

“De er så gode til at imødegå praktikanter. Her får vi lov til at være med ude på de projekter, der interesserer os, og finde nogle løsninger, vi lærer af. Vi får ansvar og samarbejder på tværs, og så opstår der en særlig dynamik her, når vi kommunikerer med andre fagpersoner,” siger han.

Allerede nu er Toke sikker på, at han skal være bygningskonstruktør i fremtiden.

“Min bedstefar var også bygningskonstruktør, og han lavede kraftvarmeværker. Min far og min onkel er ingeniører, og min bror er bygningskonstruktør. Jeg sidder med mange af de samme opgaver, som de gjorde. Det er virkelig fedt, at jeg kan lave noget af det samme, som flere i min familie har gjort.”

“Interessen startede, da jeg var barn, hvor jeg byggede et skur. Jeg har altid været god til at visualisere projekter – og så er jeg selvfølgelig en smule præget af familien."

“Jeg elsker småprojekter derhjemme. Det er kun økonomien, der stopper mig. Jeg drømmer om at lave gennemgående renoveringer, og måske bygge en ekstra etage på et hus en dag,” forklarer han.

I privaten er Toke lidt af en handyman. Han har købt et hus i Ebeltoft sammen med sin kæreste, som de går og renoverer sammen.

“Jeg har lagt nye gulve, vægge, efterisoleret, malet og så videre.”

I haven fælder han træer, hugger brænde og holder ænder. Desuden er han ved at gøre klar til at skulle have heste.

“Jeg holder af dyr og naturen, og så slapper jeg af på en fisketur, hvor jeg foretrækker at fange makreller, sild eller favoritfisken hornfisk. Det er meditativt for mig.”